Bredbånd priser
Sådan sammenligner du bredbånd priser
Der er forskel på hvordan de forskellige bredbåndsudbydere opgiver deres hastigheder og naturligvis også på priserne.
Den hastighed der angives, er altid inkluderet ”Overhead” som dækker over en bestemt mængde hastighed afsat til behandling af de pakker bredbåndsforbindelsen sender og modtager.
Her afsættes typisk ca. 15% og du vil derfor i praksis altid få omkring 15% lavere hastighed end angivet.
Med bredbånd gennem telefonstikket er hastigheden afhængig af, hvor langt din bolig ligger fra nærmeste telecentral. Du kan derfor ikke forvente at få 50 mbit, hvis du bor langt ude på landet. Her vil du ofte opleve omkring 20 – 30 mbit som max hastighed – også selv om du betaler for 50 mbit.
FiberNet og kabeltv bredbånd er dog altid leverandør af den hastighed de angiver.
Læs om hastighedsbehov under prisoversigten herunder
Valg af bredbåndhastighed
Boliger med 1 computer/enhed online af gangen
Det er klart lettest, hvis du kun har en computer online af gangen. I så fald kan du roligt nøjes med nogle af de allerlaveste hastigheder, du overhovedet kan finde. For langt de fleste er omkring 5 Mbit rigeligt. Streamer du ofte tv og video, bør du dog gå op på lidt højere hastighed.
Med omkring 10-20 Mbit er du helt sikker på at have rigeligt hastighed, og du kan også roligt koble smartphone, tablet eller spilenhed til forbindelsen, uden du skal frygte for, at din computer pludselig hoster sig langt fremad, hver gang du er på nettet.
Hos de fleste udbydere kan du altså uanset dit behov gå efter en af de langsomste hastigheder, og du vil stadig opleve en god og uspoleret oplevelse, når du streamer videoer i fornuftigt kvalitet, og der vil heller ikke være problemer med hverken at tjekke mail, nyheder, vejr eller andre sider. Som internettet fungerer i dag, er der endnu ikke brug for mere end omkring 5-10 Mbit til én computer, medmindre man har et helt særligt behov.
Boliger med flere computere/enheder online på samme tid
Hvis du har flere computere online, er der også mere du skal tage højde for. Men et par simple regneregler, kan gøre det en del lettere at finde frem til valg af hastighed.
Hvis du skal kunne streame fra en computer, skal den have omkring 6 – 8 Mbit i downloadhastighed. Skal den ikke kunne streame, kan du nøjes med ca. 5 Mbit.
Din hastighed vil altid blive ramt på de øvrige computere, hvis du downloader fra én computer. Det sker reelt uanset hastighed, men da det går langsommere at downloade ved lavere hastigheder, vil den negative effekt også være tilsvarende længere.
Ikke desto mindre kan det for de fleste sjældent betale sig at spekulere i dette, men bliver der downloadet meget, bør man tage det med i overvejelserne.
Når du har flere computere online, bør du også skele til uploadhastigheden. Generelt behøver man som almindelig forbruger sjældent lægge vægt på uploadhastigheden, men når du har flere computere online, kan den blive presset. Downloadhastigheden (som er den vi også bare kalder hastigheden) er den der står først. Efter typisk en skråstreg står uploadhastigheden, som normalt er mellem 1 og 5 Mbit for traditionelt bredbånd.
Du bør gå efter at have omkring en halv Mbit for hver computer, der er online.
Har du andre enheder online, bør du – især hvis der er tale om mange – også afsætte lidt hastighed til disse. Det behøver dog ikke være mere end maksimalt 5 Mbit pr. enhed. Skal der kunne streames fra en tablet eller mobiltelefon, kan du dog overveje at afsætte 10 Mbit.
Få svar på mange flere spørgsmål om bredbånd på internetportalen.dk